Walk the talk!

Derfor anvender medlemmer af Search Danmark en struktureret kvalitetsopfølgning på afsluttede opgaver, som både er til gavn for kunderne og for branchen. Kvalitetsmålingen udføres af Rambøll, som sikrer uvildig håndtering af målingen og dens resultater.

Search Danmark har gennem de seneste to års arbejde i brancheforeningen fået udarbejdet et fælles kvalitetskodeks, som sætter høje standarder for search-arbejdet. Medlemmerne bidrager aktivitet til at høje kvaliteten og lever op til høje standarder.

Det er derfor også glædeligt, at vi kan offentliggøre en gennemsnitlig tilfredshed med medlemmernes arbejde på hele 4,6 point på en skala fra 1 – 5. Det vidner om medlemmernes evne til at levere værdifulde ydelser af en meget høj kvalitet til kunderne. 

 

Som medlem af Search Danmark får man adgang til at benytte kvalitetsmålingen. Målingen er et vigtig parameter til dels at skabe transparens for klienterne men også for at professionalisere branchen yderligere. Kvalitetsmålingerne forpligter og udvikler vores medlemmer på en og samme tid, idet målingerne giver et klart billede af hvad klienterne forventer og i hvilken grad disse er blevet indfriet.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om Search Danmark og kvalitetsmålingen, er du velkommen til at kontakte et af vores medlemmer eller sekretariatschef Daniel Møller Jensen, dmj@danskerhverv.dk.