Få effektive medarbejdere fra dag ét

Den rigtige kandidat er fundet, aftalerne er på plads og kontrakten er skrevet under. Så er det bare at læne sig tilbage, klappe sig selv på skulderen og glæde sig over at have overstået rekrutteringen og nu kan vende tilbage til hverdagen.

Sådan kan man gøre det. Men det er ikke en god idé. For der er mange ting, man - allerede inden første arbejdsdag - kan gøre for at sikre den rette motivation og glæde. En såkaldt preboading bliver mere og mere afgørende. Det modsatte – radiotavshed – kan virke direkte demotiverende.

Derfor bør man forberede en god preboarding af de kommende medarbejdere. Det kan man gøre på mange måder. Men der nogle ting, man kan overveje i forberedelsen af preboardingen.

  • Har jeg sikret, at jeg har fortalt den kommende medarbejder om, hvad planen og opgaverne den første uge på jobbet er?
  • Har jeg en kommende opgave, jeg kan ringe og sparre eller fortælle mere om?
  • Har jeg mulighed for at sende en statusmail?
  • Har vi et socialt arrangement, som den kommende medarbejder kan inviteres til?

Man skal med andre ord udnytte den motivation, der kommer lige i kølvandet på den underskrevne kontrakt. På den måde sikrer man sig en ny medarbejder, der fra første dag er klar til at træde ind på holdet.

Kort og godt handler det om at føle sig velkommen og klar til at gå i gang med opgaverne.

Du kan hente mange flere råd ved at tage fat i vores dygtige medlemmer.