En god forberedelse sikrer dig de rette kandidater

Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering melder om begyndende rekrutteringsudfordringer for virksomhederne. Samtidig står virksomhederne i en ny virkelighed i kølvandet på COVID-19.

Det stiller større krav til forberedelse af din rekrutteringsproces. Jo bedre man er forberedt på opgaven, desto mindre er risikoen for, at din virksomhed går glip af de rette kompetencer til at sikre vækst og udvikling.

Man kan forberede sig på mange måder, men der er tre vigtige ting, man bør spørge sig selv om i forberedelsen af rekrutteringsprocessen.

  • Hvad har virksomheden brug for?
  • Kan virksomheden varetage rekrutteringen selv?
  • Hvordan opfattes virksomheden af andre?

Det kan lyde banalt. Men ikke desto mindre er det i denne proces, at mange virksomheder fejler.

Når man skal beskrive, hvad virksomheden har brug for, kan det være en god idé at inddrage andre, fx et bestyrelsesmedlem, en leder eller en kollega til den kommende medarbejder.   

Det er også altid en god idé at overveje, om man skal varetage rekrutteringen selv, eller om man skal involvere andre, der kan bidrage undervejs.

Dernæst skal man gøre sig bevidst om, hvordan virksomheden opfattes af andre. For den information har stor indflydelse på, hvem der lokkes til, og hvem der søger mod konkurrenterne.

Du kan hente mange flere råd ved at tage fat i vores dygtige medlemmer.