Tillid, ærlighed og professionalisme

Vi er stolte af, at kunderne giver vores medlemmers arbejde en gennemsnitlig score på 4,8 ud af 5 i vores kvalitetsmåling, når det handler om etik og samarbejde.

 

Det understreger, at medlemmer af Search Danmark er med til at løfte kvaliteten i branchen og hver dag arbejder professionelt og ærligt for at sikre gode resultater for virksomheder og offentlige organisationer.

 

Medlemmerne anvender en struktureret kvalitetsopfølgning på afsluttede opgaver, som både er til gavn for kunderne og for branchen. Kvalitetsmålingen udføres af Rambøll, som sikrer uvildig håndtering af målingen og dens resultater.

 

Search Danmark har gennem de seneste to års arbejde i brancheforeningen fået udarbejdet et fælles kvalitetskodeks, som sætter høje standarder for search-arbejdet. Medlemmerne bidrager aktivitet til at høje kvaliteten og lever op til høje standarder.

 

Som medlem af Search Danmark får man adgang til at benytte kvalitetsmålingen. Målingen er et vigtig parameter til dels at skabe transparens for klienterne men også for at professionalisere branchen yderligere. Kvalitetsmålingerne forpligter og udvikler vores medlemmer på en og samme tid, idet målingerne giver et klart billede af hvad klienterne forventer og i hvilken grad disse er blevet indfriet.

 

Vil du vide mere?

 

Vil du vide mere om Search Danmark og kvalitetsmålingen, er du velkommen til at kontakte et af vores medlemmer eller sekretariatschef Daniel Møller Jensen, dmj@danskerhverv.dk